Ny EU-fiskekvoteaftale giver konsekvenser for nordjyske fiskere

Danmark har som formand for EU arbejdet for at lande en ny aftale om fiskekvoter for 2026. Minister Jacob Jensen (V) betegner aftalen som en succes, men fiskerne ser situationen anderledes. Strandby Fiskeriforenings formand, Claus H. Pedersen, peger på, at kvoten på torsk reduceres med 44 procent, hvilket vil få betydning for alle fiskere, da torsken ofte fanges som bifangst.

Også kvoten på sej falder med 26 procent, mens kvoten for tunge i Skagerrak, Kattegat og vestlige Østersø reduceres med 44 procent. Ændringerne vil kræve tilpasninger i fiskeriet og kan ramme fiskernes indtjening, da vigtige bifangstarter bliver mindre tilgængelige.

Der er dog enkelte positive elementer. Der indføres ikke nul-kvoter på torsken, hvilket giver fortsatte fiskemuligheder. Kvoterne på jomfruhummer og pighvare stiger, ligesom kvoten for ål og kuller stort set fastholdes. Den atlanto-skandinaviske sild får en kvote, der stiger med 33 procent, og foreløbige kvoter for makrel giver mulighed for tidligt fiskeri.

Claus H. Pedersen vurderer, at aftalen skaber bekymring, men også giver nogle fiskerimuligheder, som man kan arbejde videre med i de kommende år.

Faktaboks

• Torsk i Nordsøen: -44 %
• Sej i Nordsøen: -26 %
• Tunge i Skagerrak, Kattegat og vestlige Østersø: -44 %, bifangstkvote og redskabsregler
• Atlanto-skandinavisk sild: +33 %
• Ål: Foranstaltninger uændret, seks måneders lukkeperiode
• Makrel: Foreløbige kvoter fastsat
• Positivt: Mulighed for mere jomfruhummer og pighvare, kuller og villing fastholdes
• Primære aktører: Minister Jacob Jensen (V), Strandby Fiskeriforening, Claus H. Pedersen